Microsoft 365 kundecases – sådan ser det ud i praksis
I vores Microsoft 365 kundecases kan du se, hvad vi konkret har bygget for danske virksomheder: hvordan det så ud, før vi startede, hvad vi lavede, og hvad der ændrede sig. Nogle kunder står frem med navn. Andre har bedt om at være anonyme – dem beskriver vi med de samme detaljer, bare uden navn.

Nordomatic · Bygningsautomation · Norden
Ny afdeling eller nyt land sat op på få timer i stedet for dage
- Før
- Projektinformation lå i regneark og på flere drev. Det tog tid at finde ting og at styre adgang.
- Efter
- Én struktur i SharePoint med roller, skabeloner og tags. IT opretter nye lande på timer.
Udgangspunkt
Nordomatic arbejder med bygningsautomation og har 20 kontorer i Norden. Hver kunde har ofte flere projekter, og informationen lå spredt i regneark og på forskellige drev. Medarbejderne brugte tid på at finde dokumenter, og det var svært at styre, hvem der skulle have adgang til hvad.
Det byggede vi
Vi startede med at kortlægge projektprocesserne og de roller, der indgår. Ud fra det byggede vi en struktur i deres eksisterende SharePoint: projekter og roller, skabeloner til nye lande og adgang styret via gruppepolitikker. Indholdet bliver tagget, så man søger i stedet for at klikke rundt i mapper.
Det ændrede sig
IT kan nu oprette en ny afdeling eller et nyt land på få timer. Medarbejderne finder indhold hurtigere, og samarbejdet internt og med eksterne partnere er blevet nemmere.
"Vi kan i it-afdelingen nu oprette en ny afdeling eller et land på blot få timer i stedet for dage."Klaus Holt Jensen, Team Lead Digital Workplace, Nordomatic
DanStoker · Svejsedokumentation
Et svejseprogram fra 20 år tilbage erstattet af en app og automatiske PDF'er
- Før
- Et system i drift i over 20 år, der var blevet tungt og svært at tilpasse.
- Efter
- Svejsedata registreres i Power Apps. PDF'erne dannes automatisk på op til fire sprog.
Udgangspunkt
DanStoker havde et svejseprogram, der havde kørt i over 20 år. Det virkede, men det var blevet tungt og ufleksibelt, og hver gang krav eller processer ændrede sig, var det svært at følge med.
Det byggede vi
Målet var ikke bare at skifte et gammelt program ud. Sammen med DanStoker byggede vi en løsning i Power Platform og Microsoft 365, hvor dokumentation, kvalitetsdata og arbejdsgange samles et sted. Medarbejderne registrerer svejsedata i en Power Apps-app – resten sker automatisk: data behandles, og de færdige PDF-dokumenter dannes på op til fire sprog uden manuelle mellemtrin.
Det ændrede sig
Mindre manuelt arbejde hele vejen igennem, bedre overblik og sporbarhed – og en løsning, der kan tilpasses, når forretningen ændrer sig. Løsningen er udviklet tæt sammen med Benny Kristjansen fra DanStoker.
Grip Sign · Produktion
Ordrer, maskiner og fragt i et flow – i stedet for daglige briefinger
- Før
- Viden om hvad, hvor og hvordan der skulle produceres, lå hos få personer.
- Efter
- Ordrer går direkte til rette medarbejder og maskine, med tid pr. ordre og automatisk fragt.
Udgangspunkt
Hos Grip Sign lå al viden om, hvad der skulle produceres, hvor og hvordan, hos nogle få personer. De brugte tid hver dag på at briefe kollegerne, og der opstod små fejl i overleveringerne. De ledte efter et færdigt produkt, men fandt ikke noget, der dækkede det hele.
Det byggede vi
En ordre- og produktionsløsning, hvor en ordre planlægges og sendes til den rette medarbejder og maskine – uanset hvor de sidder, og hvilken platform de bruger. Man kan følge, hvor langt hver ordre er. Der registreres tid pr. ordre, og fragtbooking og pakkelabels, som før var manuelt arbejde, sker nu automatisk.
Det ændrede sig
Overblik over produktion og ordrestatus, indsigt i hvor lang tid hvert trin tager – og muligheder, de ikke havde før.
"Løsningen fra OnePoint vil spare os for mange ressourcer fremadrettet."Steffen Fløe Rasmussen, CEO, Grip Sign
Virksomhed med 250–300 aktive kunder
Salget flyttet fra Excel til CRM i SharePoint – uden at røre 2.000 tilbud
- Før
- Salg i et Excel-ark. Tilbud i SharePoint-mapper med egen nummerering.
- Efter
- Kunder, kontakter og pipeline i CRMPoint. Mails gemmes på kunden direkte fra Outlook.
Udgangspunkt
Virksomheden har 250–300 aktive kunder og styrede salget i et Excel-ark. Tilbuddene – omkring 2.000 – lå i SharePoint i mapper med deres egen nummerering efter år og løbenummer. CRM og dokumenter levede to forskellige steder, så det var svært at se hele billedet af en kunde.
Det byggede vi
Vi satte CRMPoint op i deres egen Microsoft 365. Kunder og kontakter blev importeret direkte fra Excel, og pipelinen blev bygget op om de aktive salgsmuligheder – med deres egne betegnelser og faste valgmuligheder, så data bliver ensartede. Med MailPoint i Outlook gemmes mails på kunden, og møder bookes fra kalenderen. Mappestrukturen blev ikke rørt.
Det ændrede sig
Salget har et fælles sted i stedet for et regneark. Næste fase kobler CRM tættere på de ca. 2.000 tilbud, så kunde, aktiviteter og dokumenter hænger direkte sammen.
Hybel · Byggeri
Én tidslinje pr. byggeri – og data, der kun vedligeholdes et sted
- Før
- Behov for et system med data om hvert byggeri og styr på deadlines.
- Efter
- Dynamisk tidslinje pr. byggeri, leveret i etaper og brugt af alle medarbejdere.
Udgangspunkt
Hybel har mange byggerier i gang på samme tid. De vidste fra starten, at de skulle have et system – et sted, hvor data om hvert byggeri kun skal vedligeholdes en gang, og hvor det er nemt at trække informationen ud igen til de formål, der er brug for.
Det byggede vi
En dynamisk tidslinje for hvert byggeri, så deadlines er synlige for alle. Løsningen blev leveret i etaper: hver del blev testet og taget i brug, før den næste kom til, så Hybel kunne bruge den undervejs. Når Hybel selv fik ideer til nye funktioner, byggede vi dem ind.
Det ændrede sig
Alle medarbejdere bruger systemet i hverdagen, og samarbejdet fortsætter.
"Jeg synes at samarbejdet med OnePoint har fungeret optimalt."Karsten Græsborg, Økonomichef, Hybel

R82 A/S
Fra et leverandørskifte, der ikke lykkedes, til fast sparringspartner
- Før
- Et tidligere samarbejde med en anden leverandør var ikke en succes.
- Efter
- OnePoint er leverandør og sparringspartner på SharePoint On-prem, Online og Power Platform.
Udgangspunkt
R82 havde prøvet at arbejde med en anden leverandør, og det gik ikke. Så tilliden til en ny leverandør var naturligt ikke stor fra start.
Det laver vi
Vi er R82's leverandør og sparringspartner på både SharePoint On-prem og SharePoint Online – og på Power Automate og Power Apps. Det er et løbende samarbejde, hvor vi både løser opgaver og sparrer om, hvad der giver mening at bygge.
Det ændrede sig
Efter to års samarbejde er R82 fuldt ud tilfredse med både kompetencer og serviceniveau – og anbefaler OnePoint til andre.
"Nu har OnePoint været vores samarbejdes partner i 2 år, og er fuldt ud tilfreds med deres kompetencer og ikke mindst deres serviceniveau, som er på en helt anden boldbane end vores tidligere leverandør."Jens Ølsgaard, IT-koordinator, R82 A/S
Mails fra kunder og leverandører – også på polsk
AI i Outlook: svarforslag og oversættelse direkte i mailen
- Før
- Meget tid på gentagne mails: forstå, finde historik, formulere og oversætte.
- Efter
- Et Outlook-plugin foreslår svar ud fra historik og oversætter. Medarbejderen retter og sender.
Udgangspunkt
Medarbejderne fik mange mails og brugte igen og igen tid på det samme: forstå henvendelsen, finde historik eller tidligere svar, skrive et ordentligt svar – og ofte oversætte, fx fra polsk.
Det byggede vi
En AI-agent som plugin i Outlook, bygget på Azure AI og koblet til kundens Microsoft 365. Den foreslår svar ud fra kundens historik, dokumentation og tidligere sager, og den oversætter indgående mails. Vi kortlagde mailtyperne, testede på rigtige sager og finjusterer løbende ud fra de svar, der faktisk bliver sendt.
Det ændrede sig
Medarbejderen starter ikke længere fra et tomt felt. AI leverer et forslag – medarbejderen vurderer, tilpasser og sender, i den mailgang de kender i forvejen.

Videnoverdragelse før pension
Da nøglemedarbejderen skulle på pension, blev viden i virksomheden
- Før
- Årtiers erfaring lå i hovedet, i mails og i små tricks – ikke i systemer.
- Efter
- Viden struktureret i SharePoint med et Copilot-lag. Svar på sekunder, i Teams.
Udgangspunkt
En medarbejder med årtiers erfaring skulle på pension. Meget af den viden, der fik hverdagen til at fungere, lå i hovedet, i mails og i små tricks – ikke i systemer. Risikoen var flaskehalse, fejl og længere svartider, når han stoppede.
Det byggede vi
Vi startede med interviews og gennemgik eksisterende dokumenter, mails og tjeklister. Viden blev struktureret i SharePoint efter emner, processer og beslutningslogik. Ovenpå kom et Copilot-lag med faste prompts og retningslinjer, så svarene bliver ensartede, og gentagne trin blev flyttet til Power Automate. Det hele ligger i Teams og SharePoint, og data bliver i kundens egen tenant med rettigheder pr. rolle.
Det ændrede sig
Svar på komplekse spørgsmål på sekunder, mere ensartede svar – og mindre afhængighed af en person, også når roller skifter.
Vareoprettelse på tværs af afdelinger
Nye varer i ERP: fra mails mellem afdelinger til et godkendt flow
- Før
- Flere afdelinger sendte oplysninger på mail. Økonomi fulgte op og tjekkede manuelt.
- Efter
- Input samles et sted, økonomi godkender digitalt, og ERP opdateres automatisk.
Udgangspunkt
Når en ny vare skulle oprettes i ERP, kom oplysningerne fra flere afdelinger – på mail. Økonomi brugte mange ressourcer på at samle op, følge op og kvalitetstjekke, og det gav flaskehalse, fejl og spildtid.
Det byggede vi
Et flow i Power Automate i deres eksisterende Microsoft 365. Afdelingernes input samles et sted, sendes til digital godkendelse i økonomi, og når det er godkendt, opdateres ERP automatisk. Ingen nye systemer – kun deres egne processer gjort digitale.
Det ændrede sig
Mindre tid og færre fejl, frigjorte ressourcer i økonomi og bedre gennemsigtighed på tværs af afdelingerne.

Udbud, kontrakter og kravspecifikationer
AI gennemgår udbudsmateriale – og viser hvor i dokumentet hvert fund står
- Før
- Hundredvis af sider, hvor krav og mulige problemer skal findes manuelt.
- Efter
- Fund prioriteret efter alvor, hver med link til kilden. Medarbejderen beslutter.
Udgangspunkt
Udbudsmateriale, kontrakter, kravspecifikationer og kvalitetsdokumentation kan fylde hundredvis af sider. Krav, frister og mulige problemer skal findes, før man byder eller skriver under.
Sådan virker løsningen
SharePoint er brugerfladen, og Azure og Microsofts AI-tjenester kører nedenunder. AI finder krav og mulige problemer, prioriterer dem efter alvor og linker hvert fund til kildedokumentet. Grundlaget for hver analyse gemmes, så man bagefter kan dokumentere, hvad vurderingen byggede på. Kapaciteten kan fordeles mellem projekter, så store udbud får mere end små.
Hvad det betyder
Gennemgangen går hurtigere, og ingen fund står uden kilde. Medarbejderen verificerer og træffer beslutningen.
Den næste case kunne være jeres
Kan I genkende jer i en af casene – eller ingen af dem? Fortæl os, hvor det driller i hverdagen, så viser vi, hvordan det kunne løses i jeres Microsoft 365.
Book en uforpligtende snakDet siger kunderne – med egne ord
Vi har aldrig været i tvivl om hvem der havde bolden og har trygt kunne regne med at hvad der blev lovet, blev leveret.
Christian EsbjørnDansk Inveco A/SDe har indfriet alle vores ønsker og vi har været glade for den sparring vi kunne få. Det er vigtig at man kan ping pong med sin IT leverandør.
Hanne BakIT-ansvarlig, Kingo A/S · ReferenceMedarbejderne kan nu meget nemmere søge efter indhold, blandt andet fordi indholdet er tagget.
Klaus Holt JensenTeam Lead Digital Workplace, NordomaticVi har tidligere arbejdet sammen med en af OnePoints konkurrenter, dette var desværre ikke en succes. (…) Vi kan derfor varmt anbefale OnePoint til andre.
Jens ØlsgaardIT-koordinator, R82 A/SOnePoint har bestemt indfriet vores forventninger!
Karsten GræsborgØkonomichef, HybelLøsningen fra OnePoint vil spare os for mange ressourcer fremadrettet.
Steffen Fløe RasmussenCEO, Grip SignSpørgsmål om Microsoft 365 kundecases
Hvilke virksomheder har OnePoint lavet Microsoft 365-løsninger for?
Vi har haft projekter med blandt andre Nordomatic, DanStoker, Grip Sign, Hybel, R82 (Etac), Kingo, Dansk Inveco, Sweco, DTU, PenSam, Bureau Veritas, Holmris B8, Landia, CJ A/S, Hustømrerne, Søndergaard, ALUX, DAO, Norbro Energi, Brands4Kids, Zampell, Uniconnect, LYTT, Kjærgaard IT, Arne Vrå Andersen, Restaurant Flammen samt Aalestrup Elektro og Himmerlands Elektro. Opgaverne spænder fra SharePoint-struktur, dokument- og kontraktstyring, intranet og migrering til projektstyring, CRM, QMS og automatisering i Microsoft 365. Nogle kunder ønsker at være anonyme – dem beskriver vi uden navn, men med de samme detaljer om opgaven og løsningen.
Skal man skifte system for at få en løsning som i casene?
Nej. Løsningerne er bygget i kundens eksisterende Microsoft 365 – SharePoint, Teams, Outlook og Power Platform – og arbejder sammen med de systemer, de allerede har, fx ERP.
Hvor lang tid tager et projekt?
Det afhænger af opgaven. Mindre automatiseringer, som vareoprettelse i ERP, kan ofte køre inden for få uger. Større løsninger leveres typisk i etaper, så man kan bruge dele af løsningen undervejs – som hos Hybel og i CRM-casen.
Bruger I AI i løsningerne?
Ja, når det giver mening i en konkret arbejdsgang: svarforslag og oversættelse i Outlook, en vidensbase med Copilot og analyse af udbudsmateriale. AI foreslår – medarbejderen beslutter.
Har I en lignende udfordring?
Fortæl os, hvordan det ser ud hos jer i dag. Så viser vi, hvordan det kunne se ud i jeres Microsoft 365 – med eksempler fra virksomheder, der har stået samme sted.