Kvalitetsstyringssystem
Et kvalitetsstyringssystem bruges til at måle på de vitale værktøjer, som medarbejderne i virksomheden bruger dagligt. Systemet har en logisk struktur, der muliggør en let aflæsning af igangværende tiltag og de opnåede resultater. Gennem effektiv kvalitetsstyring kan virksomheden derfor nøje overvåge arbejdsprocessernes effektivitet og øvrige data, hvilket i sidste ende gør det muligt at forbedre virksomhedens produkter og projekter.
Få bedre vidensdeling og kommunikation med et kvalitetsstyringssystem
Det bedste kvalitetsstyringssystem er skabt af de bedste samarbejdsværktøjer. SharePoint, Microsoft 365 og jeres virksomheds andre IT-systemer kan samles i ét dynamisk og personligt system. Den samlede kvalitetsstyring af alle jeres digitale aktiviteter gør det nemt for den enkelte medarbejder at sikre kvaliteten af arbejdet og dele informationer på tværs af arbejdspladsen i det virtuelle arbejdsrum.
Kvalitetsstyring bliver i denne form et helt naturligt punkt, der forbinder alle de vigtige værktøjer, som medarbejderne bruger dagligt. Og hvor befriende simpelt vil det ikke være at have en enkelt digital oplevelse, der optimerer alle de arbejdsprocesser, I har i jeres virksomhed?
Hos OnePoint er vi specialister i at opsætte effektive kvalitetsstyringssystemer
Vi specialiserer os i at producere ekstraordinære løsninger, der har unikke, innovative funktioner og som lægger op til aktiv involvering af medarbejdere, forbedring af processer – og så er det naturligvis designet til at kunne drive samarbejdet på tværs af mennesker og afdelinger mod helt nye og forbedrede niveauer. I opbygningen af kvalitetsstyringssystemet kan I blandt meget andet få hjælp til at tilrettelægge versionering, godkendelsesprocesser og notifikationer, så de tilføjer værdi til jeres virksomhed.
Vi har hjulpet mange organisationer og virksomheder inden for vidt forskellige brancher gennem processen med at oprette en passende løsning. For mange er perspektivet vokset i processen fra en brugervenlig opsætning af et dokumentstyringssystem til aktivt at kunne måle på resultater og tiltag i hverdagen. Det bør ikke være vanskeligt at kvalitetssikre sit arbejde!
Hør mere om naturlig implementering af et kvalitetsstyringssystem
Et godt kvalitetsledelsessystem er et krav for virksomhedsautorisation af installatører
Et kvalitetsledelsessystem er din virksomheds system til egenkontrol. Det er et krav at have et sådant system for at blive autoriseret installatør inden for el-, vvs-, kloak- og gas-områderne. Systemet skal blandt andet indeholde oplysninger om virksomhedens opbygning og kompetencer, hvordan opgaver bliver bemandet og dokumentation på, hvordan de bliver udført.
Har din virksomhed brug for at opsætte et brugbart og overskueligt kvalitetsledelsessystem, der understøtter den nødvendige dokumentation af jeres organisation, er vi eksperter i at gøre dokumentationssystemer overskuelige hos OnePoint.
Fordele ved at få OnePoint til at guide jer til bedre kvalitetsstyring gennem jeres eksisterende IT-platform
Signalér kvalitet via gennemsigtighed og dokumentation
Systemet kan sikre den nødvendige certificering gennem anerkendte standarder som for eksempel ISO 9001 og EN 1090.
Langtidssikret løsning
En løsning der løbende bliver opdateret med nye features og sikkerhed
Gør jeres processer endnu bedre med udgangspunkt i data
Optimering af projektet på baggrund af tidligere arbejdsopgaver, da al projektinformation bliver gemt, selvom et projekt er blevet afviklet.
Gør processen mere effektiv via det gode overblik
Et dashboard, som indeholder informationer om et givent projekt med tilhørende dokumenter, tegninger, mails og billeder.
Features, der kan implementeres i jeres kvalitetsstyringssystem:
- Dagsrapporter
- Afvigerapporter
- Modtagekontrol
- Selve kvalitetskontrollen
- Billeddokumentation
- GEO-kobling på rapporterne
- Modtag notifikationer, når bestemte rapporter bliver oprettet eller når nogle rapporter bliver oprettet på projekter eller ordrer, du har ansvar for
- Certifikater, som sendes via mail fra en underleverandør, kan også lægges ind i systemet, så al dokumentation angående en ordre eller et projekt er samlet ét sted
- Systemet kan scanne indgående mails og se, om de indeholder et certifikat samt projekt- eller ordrenummer
Kontakt os for en uforpligtende snak
Kontakt os i dag for at få en uforpligtende dialog om, hvordan et system til kvalitetsstyring kan gøre en markant forskel for jeres virksomhed.
Hvad er kvalitetsstyring?
Kvalitetsstyring kan være et svært begreb at forholde sig til. Det beskriver en samling af forskellige vitale processer i jeres virksomhed, der er implementeret i jeres arbejdsgange, for at I kan levere og blive ved med at levere produkter eller services, som gør jeres kunder tilfredse. Overordnet kan man sige, at jeres kvalitetsstyring er jeres arbejde, der beskæftiger sig med at overvåge og monitorere alle de opgaver og processer, der skal gennemføres for at nå til det niveau af kvalitet, som I ønsker. Derfor vil et velfungerende system til kvalitetsstyring fokusere på at nå nogle bestemte langsigtede mål på baggrund af implementeringen af nogle mere kortsigtede tiltag i jeres virksomhed. Kvalitetsstyring kan skabe overblik over processerne for jeres medarbejdere, jeres samarbejder såvel som de tekniske processer, der indgår i jeres virksomheds branche, så der skabes en platform, der kan løfte kvaliteten af jeres arbejde op til det niveau, som målsætningen for jeres virksomhed beskriver.
Nødvendigheden af et effektivt kvalitetsstyringssystem
Med et effektivt kvalitetsstyringssystem har I mulighed for at omsætte jeres virksomheds erklærede mål til konkrete politikker og digitale ressourcer, der kan hjælpe enhver medarbejder i jeres organisation med at udføre nogle arbejdsprocesser, der holder den standard, I har lagt jer fast på. Brugen af et konkret system til kvalitetsstyring sikrer hermed, at jeres ordrer eller projekter eksekveres mere effektivt.
Effektivisering af arbejdsprocesserne i jeres virksomhed er dog ikke den eneste gavnlige effekt af kvalitetsstyring. For et kvalitetsstyringssystem, der bliver brugt på den rigtige måde, kan bane vejen for yderligere forbedrede produkter og projekter gennem opsamling af relevant data. Kvalitetsstyringssystemet kan desuden sikre den nødvendige certificering gennem internationalt anerkendte standarder som for eksempel ISO 9001 og EN 1090, der signalerer kvalitet via gennemsigtighed og dokumentation. Med et system til kvalitetssikring er I således sikret overholdelse af de gældende standarder inden for jeres branche og går i retning af en langt mere data- og kvalitetsdrevet virksomhedskultur.
Kvalitetsstyring kan både bruges som tilgang til at sikre kundetilfredsheden, reducere tidsmæssige ressourcer og at minimere risikoen for fejl og omkostningstunge processer med at lave et utilfredsstillende stykke arbejde om.